Kortløsninger

Send kortansøgninger med sikker e-mail

Det findes to løsninger for at bestille kort med sikker email - Deltagon eller TLS. Kortansøgningen(erne) skal udfyldes, underskrives og scannes inden de kan vedhæftes som fil i mailen, så man dermed sparer tid og besvær ved at sende med almindelig post.

Deltagon - den hurtige løsning


Med Deltagon kan vi tilbyde en krypteret kanal til fremsendelse af kortansøgninger. Løsningen kan etableres med kort varsel kræver ikke integration.

Sådan virker det

I oplyser e-mailadresse og telefonnummer, og modtager inden for to dage en låst email og en kode til at låse e-mailen op med. Herefter er forbindelsen etableret, og I kan sikkert sende kortansøgninger med e-mail. Forbindelsen (e-mailen) virker som udgangspunkt i 30 dage, men benyttes den jævnligt udløber den ikke.  Vi kan altid nemt og hurtigt etablere en ny sikker forbindelse når behovet opstår.

Hvordan kommer jeg i gang med Deltagon?

Send en e-mail til: firstcardapplications.dk@nordea.com
Emne: Sikker e-mail
Indhold i e-mailen: Mobiltelefonnummer:__________

(tilføjes der yderligere tekst, skal det være på engelsk)

Du modtager efterfølgende en e-mail og en kode på SMS (der kan gå op til 1 time før kode modtages første gang). Herefter er du klar til at sende de udfyldte kortansøgninger på e-mail, og de vil som udgangspunkt være oprettet inden for to arbejdsdage.

TLS - den integrerede løsning

Med TLS er løsningen til større virksomheder, der har behov for at sende mange e-mails med følsomme oplysninger.

Sådan virker det

Løsningen skal integreres med virksomhedens firewall, og selve integrationen skal etableres af Nordeas IT-afdeling og virksomhedens IT-afdeling og forventes at tage op til 3 uger. Sikkerheden oprettes på det oplyste domæne, så alle der sender fra det domæne, sender krypteret. Når først den sikre forbindelse er oprettet, sendes e-mails som normalt.

Hvordan kommer jeg i gang med TLS

Kontakt jeres rådgiver hos Nordea med information om hvilket domæne I ønsker tilknyttet TLS.