Internetkøb
Hvordan betaler jeg online?
Mastercard (Mastercard Indentity Check) har i dag en sikkerhedsløsning, 3-D Secure, som gør nethandel mere sikker.
I kampen mod kortmisbrug er der som følge af EU-regler indført krav til godkendelse af betalinger på nettet. Alle First Card betalingskort er tilmeldt sikkerhedsløsningen og du kan derfor blive bedt om at godkende din betaling med 3-D Secure ved alle internetkøb. Det nemmeste for dig er at godkende dine betalinger med MitID-appen.
Du kan godkende en betaling på to måder:
1. MitID:
Du vil i forbindelse med en betaling blive bedt om at taste dit MitID-brugernavn samt -adgangskode og herefter bekræfte via MitID-appen.
2. Engangskode samt personligt kodeord:
Du modtager en engangskode på SMS, som du skal indtaste sammen med dit eget, personlige kodeord. Det personlige kodeord skal du selv oprette. Det gør du på denne side hos Nets. Hvis der er tilknyttet et telefonnummer til dit kort, vil du modtage en engangskode via SMS, når du handler på internettet.
I SMS'en står der, udover engangskoden, hvilken forretning du er ved at handle hos, og hvilket beløb du skal godkende. Du indtaster engangskoden samt dit personlige kodeord på hjemmesiden for at afslutte dit køb. Det er vigtigt, at teksten i SMS'en afspejler det køb, du er i gang med at foretage. Tast aldrig koden, hvis du er i tvivl!
Tilmelding og ændring af personligt kodeord og mobilnummer
Dit kort er tilmeldt 3-D Secure, når både mobilnummer og personligt kodeord er oprettet, det gør du på denne side hos Nets. For at oprette, ændre eller slette det tilknyttede mobilnummer og kodeord til et kort skal du have kortnummer og MitID klar.
Har du ikke MitID, kan du bestille det på mitid.dk
Hvis du ikke kan få MitID, læs mere her.